Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/95

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
VIII.
B

arth arbeidede sig omhyggelig igjennem etpar af sagens dokumenter, noterede og sammenlignede — han læste videre, fremdeles med interesse, — ganske tilfældig kom han til at se på sit ur: snart 1. Han så, også tilfældig, ud af vinduet. Fint frostveir. Nede i Dronningens gade lå sneen gulbrun og hårdtrampet, fortaugene var næsten afskrabede — mange mennesker ude. En høi dame i pelsverk — det var ikke hende, men det lignede hende —.

— — denne uro var høist umotiveret, den var kommet snigende ind mellem papirene, en forvirrende og ødelæggende uro, der gjemte bort de notater, han netop skulde bruge, der gjorde modpartens påstande til hans egne og forvekslede skjønsmændene med den høie dame,