Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/91

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
91


Hvoraf det kom sig, der var uro i luften den aften i assessorens fredelige dagligstue. Det var til en begyndelse fruen, som havde endel på hjertet — om dette «moderne». Svagt modsagt af Barth, talte hun om moderne damer, om det unge moderne Kristiania idetheletaget. Hun var rystet over den fart, «radikalismen» de sidste år havde taget: «Snart ved de unge ikke forskjel på godt og ondt.»

Assessoren tog etpar solide drag af sin pibe:

«Tja, den lille frue er slem — men så ganske uret har hun neppe. Vi gamle ser rigtignok tingene en smule på afstand, men etslags indtryk får man alligevel. Det forekommer mig,» han strøg langsomt sine hvidgrå whiskers, «det forekommer mig, at vore unge i flere henseender er på farlige veie. Jeg mener ikke netop i politiken: der behøver vi sikkerlig ikke at vente længe på omslaget — jeg mener det mere personlige liv. Jeg har fået det indtryk, at vore unge væsentlig har to principer — to respektable principer, men farlige. — Tja — vore bedsteforældre havde et begreb, som hed «dyden», et overmåde ubestemt og overfladisk begreb, men det gav alligevel etslags rettesnor. Under enhver om-