Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/84

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
84

de to ansigter: smale og regelmæssige, den samme fine mund, de samme rolige gråblå øine; morens udtryk lidt sløvt og indholdsløst, datterens klogere og livligere. Over dem begge noget af denne fredelige uberørthed, denne afsides stilfærdighed, der ikke sjelden kommer til at præge kvinder, som i gode kår lever et forholdsvis ensomt familieliv, med ligesindede og stedsevarige bekjendskaber, med begrænset og ensformig selskabelighed — i besiddelse af en ret solid og ret borneret dannelse. — Han kom til at tænke på, at den lille frøken Alette, så forstandig og varmhjertet som hun igrunden var, i lidt friere omgivelse måtte kunne bli et mønster på en ung husfrue —.

«Men hvad skal vi iaften finde på for at more kandidaten?» spurgte assessoren, «han er naturligvis forvænt fra de glade kredse, han pleier at vanke i.»

«Hvad er det for glade kredse, far mener?» spurgte assessorinden, «vi har set dig så lidet i den senere tid, du har vel været optaget med dine venner —?»

«Og veninder,» fortsatte assessoren, «du kommer hos Krohgs — ikke sandt ?»

«Konsul Krohgs — det er ikke muligt,» dubrød fruen.