Denne siden er godkjent
B
arth havde truffet Krohgs fra tid til anden, i teatret eller på gaden. Han havde været derude en visit og i et større selskab, men der var lidet eller ingenting hændt. Med fruen havde han kun talt alene etpar gange, og det temmelig flygtig. Hun var tilbageholden og lidt polemisk.
— En eftermiddag, temmelig sent, traf han konsulen på gaden. «Vil De være med udover,» spurgte Krohg, «jeg tror, min frue liker Dem. Kanske det blir mig regnet til fortjeneste på opgjørets dag, om jeg nu kunde medbringe en velseet gjæst. Afveksling, skjønner De.» Barth smilte lidt kjølig og takkede. De fulgtes udover.
— Der var allerede andre gjæster i for-
