Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/64

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
64


«De Albrechtsen — vilde De synes om, at vi to nu gik ind på et konditori og drak en kop the sammen?»

«Nei, det vilde jeg ikke synes om,» Albrechtsen måtte le med.

«Altså behager De at følge mig,» fortsatte fru Ellinor, «jeg er virkelig så sulten, at jeg må ha lidt mad, før jeg begiver mig hjemover. Det er ikke spøg, skal jeg si Dem, der er over en fjerding ud til løkken.»

«Skal De gå tilbage også?»

«Ja, jeg har væddet med min mand. Jeg påstod, at jeg vilde gå idag — både frem og tilbage. Og så væddede vi. Det gjælder hele femti kroner. Igåraftes vandt jeg ligemeget i hazard. Det er en ny kjole. Ingenting er morsommere end at kassere ind penge!»

«Men hvem garanterer nu Deres mand, at De ikke narrer ham? Han kan jo ikke forespørge hos alle byens vognmænd.»

«Krohg ved, at jeg aldrig lyver. Jeg har begået mange misgjerninger, og jeg kommer vist til at begå endnu flere og meget værre. Men det ligger ikke for mig at lyve. Krohg har forsøgt at lære mig det, men jeg har ingen anlæg. Han påstår, at det er mangel på dannelse hos mig, at jeg ikke lyver.»