— hun vilde le, naturligvis. Men herregud, for ham selv kunde en sådant lidet tempel ha sin betydning. Det værelse skulde kun være for ham alene. Han måtte igjen smile: han begyndte virkelig at indrette sig, som det sømmede sig en veludviklet dekadent.
— Å nei, en ung kristianiaborger, lidt medtaget af livet, bevares, men ikke destomindre istand til at præstere en så grundig forelskelse, som den, han nu bogstavelig talt holdt på at bygge hus for, — — å nei, så svært dekadent var han egentlig ikke. Hans idé kunde måske derimod være udklækket af en eller anden ung dansk prosalyriker, der så gjerne vil iklæde sin lidt anløbne borgerlighed en gallisk smagfuld form — en af disse unge, der tar billige læsekursus i fordærvelse hos Baudelaire og Huysmans, for hvem der ingen finere bog i verden gives end «A rebours», og ingen elegantere mand end Des Esseintes. — Denne tanke fyldte ham med afsmag, og det varede en stund, før han havde beroliget sig med hensyn til sit indfalds originalitet og atter kunde begynde sine overveielser.
Da han havde lagt sin plan, tændte han fornøiet nok en cigar og besluttede, at han den aften — efter at han nu i flere uger havde sturet og
