Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/50

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
50

han; resten af selskabet kjørte tilbage til Krohgs.

Fru Ellinor var i ypperligt humør. Hun dansede stuen rundt med Lolly, ertede Albrechtsen, koketterede med mr. Wheeler og fyldte luften med sin glade lystighed. Lolly havde fundet ud, at nu vilde champagne være et godt påfund, og Krohg, der behandlede sin svigerinde med en forekommenhed — en næsten ærbødig og ceremoniel venlighed, hvori ingen ironi lod sig merke — fulgte øieblikkelig antydningen. Den danske digter sang nogle høist gebrækkelige viser, alle morede sig, Barth ikke mindst.

Så hændte det, at fru Ellinor kom hen til Barth, der et øieblik havde slået sig ned i et ensomt sofahjørne, for at puste ud efter dagens slid.

«De talte længe med min mand iaften,» henkastede hun, idet hun tog plads.

«Om ægteskabet,» sa Barth smilende, «det norske ægteskab.»

«Ja, det er et af hans yndlingsemner. — Jeg skjønner forresten ikke, hvorfor folk snakker såmeget, hvorfor vi idetheletaget kaster så megen tid bort til snak. — Leve skal man, leve, så det føles i alle lemmer — danse, ride, kjende solen i nakken —.»