at de tilsidst — af længsel efter den uopnåelige renhed — kaster sig lige i den absolute fordærvelse. Jeg har hørt kvinder si, at de vilde et af to: kunde de ikke gi livet den form, deres stolthed fordrede — m. a. o. hvis de ikke fandt den mand, der fyldte deres eksistense, — så vilde de heller løbe linen ud og leve som skjøge. - Ja, det er sgu altfor morsomt. Og endda sier De, at det ikke er vondt at være moderne menneske herhjemme.»
Krohg tog et dybt drag af sit glas:
«Kan De ikke forstå, at det er ærgerligt at høre en brav kvinde, som med god grund er kjed af sin mand — at høre hende tale på den måde? Hun har måske havt en elsker, måske to — og så er der pludselig ingen anden udvei end at bli skjøge. Har De hørt mage til snak?»
Krohgs blege ansigt var efterhånden blit endnu hvidere. Han var lidt beruset, men det merkedes alene på hans mørke, stivt skinnende øine. Hans hånd skalv en smule af bevægelse, da han fyldte konjaken i næste glas.
«Det er besynderligt, at De ikke har giftet Dem, hrr. Barth. De måtte passe udmerket ind i det norske ægteskab. — Nå, vær ikke vond på mig — skål, hrr. Barth.»
Fru Ellinor bøiede sig fremover bordet:
