Det skulde blit lystige dage i det cirkus, jeg har en større beholdning af gode ideer.»
«De har jo engang fulgt med en beridertrup,» begyndte konsul Krohg. «De har altså erfaringer —»
«Neineinei. Ikke tale om det. Ikke grave i folks fortid. — Det er mig yderst pinligt — netop nu.»
«Har mr. Wheeler været ansat i et cirkus?» udbrød Lolly under almindelig munterhed.
«Han har engang i et helt år fungeret som svigersøn ved et cirkus,» lo konsulen, «hvormeget kostede egentlig den affære Dem?»
«Deres mand er undertiden udelikat,» bemerkede Wheeler over til fruen, «han vil gjerne ødelægge mig.»
«Å nei, det besørger De nok selv,» fru Ellinor drak med Albrechtsen, der var hendes bordkavaller og syntes mindre fornøiet over den almindelige form, samtalen truede med at antage. — Barth la merke til, at der kom et hvast glimt i engelskmandens døde brune øine, hvergang han så på fru Ellinor — at der var en svag ubestemmelig underklang i hans dovne halvkomiske repliker, hvergang de henvendtes til hende. Han betragtede manden nærmere: denne hårde, senesterke hals indgød respekt.
