Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
24


«Det undrer mig,» sa Albrechtsen, der stod i begreb med at åbne den seltersflaske, opvarteren havde bragt ham, «at du ikke i din tid lod dig optage på krigsskolen eller et lignende institut, hvor man søger at praktisere dine teorier.»

Barth lo og forsynte sig ligeledes med en seltersflaske: «Det er netop feilen. Den regelmæssige udvikling, jeg interesserer mig for, er desværre ikke faldt i min lod. Men jeg er begyndt at reparere det forsømte.»

«Virkelig,» replicerede Albrechtsen og tændte sig en ny cigar. Barth fik det også travlt med at stoppe snadden. Samtalen døde hen. Barth vendte sin dæksstol, så han havde udkig til bryggen, til de talrige spaserende, der gled frem og tilbage i lavmælt samtale. Albrechtsen stirrede udover sjøen, hvor en svag bris rynkede den måneblanke flade. — Lette skyer af tobaksrøg leirede sig om deres hoveder, steg langsomt op, bredede sig, fortyndedes og blev borte. Nye samlede sig, cigarrøgen sterkere blålig, snaddens birdseye mere fin og grå. — Det var ensomt og stille, trods den raslende lyd af heiseapparatet forud, trods den ensformige surren af snakket på bryggen.

*