Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
23


«Det går jo ikke så glat. Men når den ene generation efter den anden lever et forstandigt legemligt liv — vil det naturligvis i længden dybt merkes. — En større del af de unge engelskmænd, jeg fra tid til anden har truffet, har bl. a. været i besiddelse af en vis åndelig ligevægt, en selvsikkerhed og en sterk følelse for deres egen værdighed, som vi unge nordmænd tildels mangler.»

«Nå — herregud —.»

«Nei — du feier det ikke af på den måde - det har sin betydning. Det er veien til en overlegen selvbeherskelse, den største og sjeldneste egenskab, en mand kan eie. Uden den selvbeherskelse blir ingen mand stor, uden den når aldrig en nation høit. Kald den hvad du vil — forsagelse, gjerne for mig — en ærgjerrighed, der ved at vente, at ofre, at vrage - ja, det også — en stolt selverkjendelse, der er klog tillige — du kan bruge pene eller ringeagtende udtryk, du kan snakke om mangel på temperament, på umiddelbarhed, hjertelag — gjerne for mig — — denne selvbeherskelse er alligevel det høieste og vanskeligste udviklingstrin, og den opnår man altså bedst ved en streng og harmonisk udvikling.»