Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/211

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
XVIII.
D

et var en eftermiddag i begyndelsen af februar, nogle få graders kulde, hvide marker og sort elv, kantet af sprød, knagende is. Barth havde været på søfugljagt og kom ved tretiden roende opover elven. På landeveien, der løb langs bredden, opdagede han en herre, som øiensynlig ikke hørte bygden til. Han havde spaserepels og floshat og bevægede sig langsomt indover mod hotellet. Barth syntes, han skulde kjende denne tætklippede korrekte nakke, svagt grånet — — måske også den indolente og dog elastiske gang. En fremmed, tilogmed en elegant fremmed, midt på tykke vinteren, var endvidere en så sjelden foreteelse, at Barth begyndte at bli nysgjerrig. Han stod i