Denne siden er korrekturlest
K
jære lille pus, jeg ved, du vil bli bedrøvet, når du hører jeg er reist. Kanske vilbdu bli vred på mig og holde op at være glad i mig. Vil du, Lolly? — vil du foragte mig ligesom alle de andre? — Du forstår vel ikke, at jeg kan falde på sånt noget som dette — gudskelov! — og jeg vil inderlig ønske, at du aldrig, aldrig må komme til at skjønne det. Lille pus, tror du, at jeg er så slet, som alle mennesker nu vil si, at jeg er? Husker du i gamle dage, hvor vi havde det hyggeligt vi to? — husker du, når vi gik ude i haven om aftenen og snakkede om alt det, vi ønskede os — hvor vi ventede meget dengang — — hvor du var god og sød og dum —? Har du glemt det,
