Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/188

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
188


Den måde, hvorpå manden nævnte hendes navn, denne familiære og altfor gemytlige tone, bragte Albrechtsen til at reise sig. Hans hånd greb fastere om stokken: han var lige ved at slå til.

Der var noget i hans blik, som virkede advarende på den lille tykke. Han forbedrede øieblikkelig tonen, fortsatte med beklagende stemme:

«Ja, det er sørgeligt. Har De virkelig ikke hørt det?»

«Snak ud, hvis De ved noget. Stå ikke der og vær interessant.»

Den brutale ringeagt, hvormed Albrechtsen behandlede manden, gjorde virkning. Han skyndte sig, lidt famlende, at berette, hvad han vidste: fru Krohg var væk — reist gudvedhvorhen — mr. Wheeler var også væk — reist, også uvist hvorhen — men de var blevne set på jernbanestationen igåraftes, begge to, mr. Wheeler havde en masse kufferter at ekspedere og så yderst oprømt ud — — fruen var i reisedragt; — om hendes optræden forøvrigt var der ingen sikre oplysninger, — nogle påstod, at hun var tæt tilsløret, men det benegtedes fra andre hold. Albrechtsen sa ikke et ord. Han blev bare stående og så sløvt på den talende; han hørte