— — jeg synes snarere han virker på den måde. Det er den eneste mand, der kan bringe mig til at fryse. De derimod har undertiden — å nei, jeg ved ikke, hvad der går af mig idag —»
«Hvad mente De? Hvordan virkede jeg?»
«Det har hændt, at jeg har siddet og tænkt på Dem og pludselig fået tårer i øinene. Gud ved hvorfor. Jeg har ikke let for at græde.»
Albrechtsen holdt et øieblik hendes hånd mellem sine. Han var meget febrilsk. «Hvordan virker Barth?» spurgte han lidt usikkert.
«Barth?» der gik en hurtig rykning over hendes ansigt, som Albrechtsen havde vanskeligt for at tyde. «Barth — nei, det ved jeg ikke. Hvorfor spør De om Barth? Hvad vedkommer Barth os? Ikkesandt, i dette øieblik vedkommer bare vi to hinanden. Drik med mig, Albrechtsen, jeg vil gjerne takke Dem for noget. Jeg husker ikke nu, hvad det var. Tak.»
