Denne siden er korrekturlest
Barth sad hjemme, ved skrivebordet, havde netop tændt lampen. Gjennem skjærmen sivede et mat gulligt lys ud over det store velmøblerede rum, over de mørke bogreoler, over jagtrekvisiterne, der i sirlig orden var anbragt på en væg for sig, over endel malerier — ligeledes samlede for sig — der syntes at røbe en sikker, men ikke just ualmindelig smag.
Han befandt sig vel. Efter flere urolige dage, hvor turen til Smyrna havde spøgt i hans hjerne, var han begyndt at komme i ligevægt. — Ellinor var en klog dame: tilsidst vilde hun nok indse, at der var grund til at betænke sig. — Og bevidstheden om, at der ikke længer kunde være tvil om hendes følelser, at den ting nu var op og afgjort, at de to om kortere eller
