Denne siden er korrekturlest
B
arth sad hjemme, ved skrivebordet, havde netop tændt lampen. Gjennem skjærmen sivede et mat gulligt lys ud over det store velmøblerede rum, over de mørke bogreoler, over jagtrekvisiterne, der i sirlig orden var anbragt på en væg for sig, over endel malerier — ligeledes samlede for sig — der syntes at røbe en sikker, men ikke just ualmindelig smag.
Han befandt sig vel. Efter flere urolige dage, hvor turen til Smyrna havde spøgt i hans hjerne, var han begyndt at komme i ligevægt. — Ellinor var en klog dame: tilsidst vilde hun nok indse, at der var grund til at betænke sig. — Og bevidstheden om, at der ikke længer kunde være tvil om hendes følelser, at den ting nu var op og afgjort, at de to om kortere eller
