Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/139

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
139

mand. Gi mig en cigar. Der står de. Så — å, tak. — Ærlig talt, hvis du agter at bli her en stund, så kan du gjerne spille lidt dansemusik for mig. Jeg liker dig bedst, når du ikke snakker. La os få en af de der engelske valsene, som du gir med en så udsøgt melankoli —»

«Gjerne det — hvis det kan husvale dig.»

«Ja, — hvad var det, han hed, han som slog strengene for Saul — du minder mig om ham, om David, Israels morgenrødme — også du, kjære apostel, kan jo håndtere harpen — lad luftens harper klinge for Norges ungdom!»

«Du er altfor begavet idag, Albrechtsen,» Barth slog an nogle akkorder; lidt efter vuggede Veneziavalsens blidt henførende toner Albrechtsen ind i traurige drømme.

— Det varede en god stund, efterat musiken var stanset, før Albrechtsen vågnede op. Barth stod atter og betragtede sin ven, med et lidt bekymret blik.

Albrechtsen reiste sig fra chaiselongen:

«Har du nylig været hos Krohgs?» det lød, som om han fortsatte sin egen tankegang.

«Krohg er i Kjøbenhavn Fruen og jeg var i teatret igår,» han angrede næsten, at han havde sagt det; Albrechtsens ansigt blev så