Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/138

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
138

du ikke ligegodt, om jeg nogengang har interesseret mig for renovationsvæsenet.»

«Men for pokker, — politiken er ikke det dummeste, man kan divertere sig med, når alt det andet begynder at gi afsmag.»

«Sese, den opfatning —»

«Er ikke min, afbrød Barth, der forstod, hvor vennen vilde hen.

«Si mig engang,» spurgte Albrechtsen med et smil, som Barth ikke pleiede at like, «hvor er egentlig dit politiske standpunkt beliggende?»

«Ja — jeg er nærmest liberalt konservativ, moderne konservativ. Det parti har fremtiden for sig.»

«Jeg hører det. Moderne konservative — ja — frisindede kristne, hvad? — glade dødninge, hvad? — moralske og ulykkelige svindlere — konsul Krohg og jeg sad en aften og pratede — han havde en fællesbenævnelse på denslags Væsener: bastarder

«Nå — konsul Krohg — vi sad også en aften —»

«Ja, konsul Krohg har sine feil, som vi andre. Vi har alle den ene rolle at gi — vor egen — og den blir tilslut både andre og en selv kjede af. Krohg er raisonnør, du er apostel og jeg — nå, la os si: revuens trætte