Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/136

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
136

ud, røre på sig, inden passende grænser meddele sig til andre.

Først da han vandrede nedover gaden og havde taget hatten af for en kollega, huskede han kontoret. Han skyndte sig nedover til Dronningens gade. Hans kollega så op fra skrivebordet, da han trådte ind, og smilte:

«Jargon igår, formoder jeg?»

Barth rystede leende på hovedet: «Jeg har været flittig hjemme.»

*

Om eftermiddagen var Barth gået indom Albrechtsen.

Han sad med halvttømt kaffekop og docerede. Albrechtsen indtog sin naturlige stilling, udstrakt på chaiselongen.

«Altså — om ikke andet, er arbeidet en nyttig kur, overmåde nyttig. Ta dig sammen —»

«I hvilken hensigt?»

«Du vil befinde dig bedre —»

«Betviles.»

«Forsøg.»

«Det er vist ikke umagen værd. Ingenting er umagen værd.»