der var som en lydløs latter ideres tårer. Han la sin hånd over hendes, og deres bankende blod syntes at flyde sammen. Og deres øine mødtes, og blev hvilende i hinanden, og en dyb og tung, feberagtig glæde sænkede sig over dem.
— Da de brød op fra aftensbordet, tog hun plads i en sofa, og han i en lav lænestol ved siden af. Hun bøiede sig over ham og klappede langsomt hans hoved. Og han gled op ved hendes side, og tog hendes hånd i sin, og de blev siddende længe, tause og taknemmelige. - Og i spredte, usammenhængende ord begyndte han at hviske sine drømme, deres fremtids drømme. Billederne gled dem forbi som en gylden strøm — — og triste erindringer og uklare tvil dæmpede glansen som dunkel dug på sollys rude — og de trykkede sig fastere ind imod hinanden, i anende angst, og han la sin arm beskjærmende om hendes liv, og hans mund mødte hendes, for første gang, i et langt skjælvende kys —.
— En sildig aften som denne, om nogle uger, Skulde hun pakke en liden håndkuffert og liste sig ud — og ved hjørnet, der hvor han mødte hende ieftermiddag, skulde vognen stå — og han skulde ta hende i sine arme og gjemme hende indtil sig, — — og næste mor-