Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/100

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
100


«Nei. — Men jeg begriber ikke, hvad ret De har til at spørge paa den måde?»

«Jeg spør, fordi — —,» Barth var et øieblik usikker, han havde nær sagt: «fordi jeg holder af Dem,» — «fordi det har stor interesse for mig,» fuldførte han sætningen.

«Nei jaså. Jaså. Men hvis nu jeg har interesse af at tie stille?»

«Det tror jeg knapt, De har. — Fru Krohg, det vilde gjøre mig meget ondt, om De på grund af en eller anden misforståelse har fået imod mig. Jeg beder Dem at tale ligefrem.»

«Men hvis det nu ikke var nogen misforståelse? Og hvis jeg havde vanskeligt for at tale ligefrem ?»

«Hvis — hvis —! Så tal da ud.»

«Nei,» sa hun kort og lidt heftig; de blev gående nogle øieblikke tause, hun med hovedet lidt forover, med halvlukkede øine; han søgte forgjæves at fange hendes blik.

«De kan ialtfald si, om De er vred på mig,» hans stemme lød myg og afbedende.

«Jeg har ingen grund til at være det. Kanske er jeg vred på Dem alligevel, kanske er jeg bare misfornøiet med mig selv. Nå — det skal vi altså ikke snakke mere om. Hvis De vil ha lidt tålmodighed med mig, blir jeg snart