aftenens prat at gjennemgå jagtens bedrifter endnu engang.
— Henrik Barth var eneste søn af sorenskriver Barth. Han var medindehaver af en sagførerforretning i Kristiania, men pleiede at tilbringe etpar måneder af året hjemme hos sine forældre på vestlandet. Da han — eller rettere hans far, sorenskriveren — havde indskudt en ret betydelig pengesum i affæren — fandt hans kompagnon, en drivende forretningsmand, sig uden knur heri. Han fandt sig også i, at den unge Barth, der var en ganske flink jurist, men dyrkede allehånde upraktiske interesser ved siden af, fra tid til anden forsømte sine pligter en smule.
Nedover den lange myrlændte flade straks ovenfor bygden lå tågen som en let røg: lysene fra de små stuer stirrede en sløvt imøde. Men tågen var iaften svag og gjennemsigtig, luften syntes efterhånden at bli mildere, de mørke skyer i horizonten havde allerede fordelt sig som et gråt lag over himmelen; det trak svagt af sydvest. Imorgen havde man regn.
