til hendes Søster, velb. Fru Anne Rytter, sal. Hans Bjelkes, for 400 Rdlr. Pantet skal staa uindløst i 9 Aar og i alle Fald i Fru Annes og en af hendes Døtres Levetid, ligesom Fru Anne og hendes Børn skulle være nærmest til at kjøbe Godset, om Fru Inger vil sælge samme, da de, som hun, ere odelsbaarne dertil. Fru Inger har forseglet med et Ringsignet, der aabenbart har været brugt af hendes anden Mand, før han blev adlet; det viser en smal Tverbjelke, hvorunder en Kugle eller anden rund Gjenstand, paa Hjelmen 2 Veselhorn, ved Siden af hvilke Bogstaverne N. H. – 21. Januar 1691 erklærer Jomfru Vibeke Bjelke fra Christiania, at hendes Modersøster, Fru Inger Rytter, har indfriet Pantebrevet, som derfor casseres[1].
Forøvrigt fortsattes gjennem Fru Inger Rytters hele Levetid Stridighederne og Processerne mellem hende og flere af hendes Børn; navnlig skaffede hendes ældste Søn Hans Henrich Reichwein i hende mange Fortrædeligheder og Besværligheder og det ikke alene i økonomisk Henseende. I Februar 1692 søgte og erholdt hun af Vicestatholder Just Høeg nogle Dages Opsættelse med at møde for Overhofretten i en Sag med ham angaaende hans Arveprætensioner, da hun ikke havde sine Documenter ved Haanden[2]. Dommen faldt 7. Marts s. A. og gik hende imod. Ogsaa Stifsønnen Georg Reichwein og Svigersønnen Major Conrad Schløsser førte Processer med hende om den dem tilkommende Arv.
Med Strandsidderne paa Kobbervigtangen sees hun ligeledes at have ligget i Uenighed. 12. Septbr. 1685 fik Statholder U. F. Gyldenløve kgl. Befaling til at forordne
