Agder talte ogsaa mange notable Udvandrere, af
hvilke flere har tilhørt den store Æt (eller Ætter?), som
boede inden det berømte Kvin. Ligeledes var der nogle,
hvis Navne knytter sig nær til Øksnatore, en hyppig omtalt
Personlighed. Steinólfr enn lági omtales (S. 122)
som son Hrólfs hersis af Ögdum. Ogsaa Ætlinger af
Ølve Barnakarl omtales.
Endelig kommer Valdres og Hallingdal med nogle faa Udvandrere, af hvilke Hallingerne sættes i Forbindelse med en Herseslægt. Begge disse Landskaber maa regnes som tilhørende Vestlandet. Skjønt de ligger paa den østlige Side af den store Fjeldryg, saa var de dog i gamle Dage Annexer til de vestlige Kystdistrikter. Fra disse havde de faaet sin Befolkning Med dem havde de sine stærkeste Tilknytningspunkter, og saaledes var det en helt naturlig Sag, at de maatte paavirkes af den urolige Bevægelse, som var kommen i Gang over/ hele Kystlandet.
4. Harald Haarfagres Tilegnelse af Odelen, efter de gamle islandske og norske Beretninger.
Allerede i sjette Kapitel af Harald Haarfagres Saga i Heimskringla, umiddelbart efter Omtalen af Kongens første nordenfjeldske Erobring, da han havde lagt Orkedalen under sig, fortsætter Snorre Sturlassøn:
„Kong Harald satte den Ret overalt, hvor han vandt Rige under sig, at han tilegnede sig al Odel og lod alle Bønder, baade mægtige og ringe, betale sig Landskyld.“
Derefter følger i umiddelbar Fortsættelse den bekjendte Skildring af Kong Haralds administrative Nyordning:
„Han satte i hvert Fylke en Jarl, som skulde dømme Lov og Landsret og kræve Sakøre og Landskyld,
