I denne Forbindelse indgaar ogsaa nogle andre
Tilfælde af lignende Art. Haalogalændingen Loðinn aungull
(S. 224) drog til Island, som det siges, fyrir ofríki
Hákonar jarls Grjótgarðssonar. Vebjörn Sygnakappi (S. 149)
udvandrede til Island, fordi han blev ósáttr vis Hákon jarl.
Ligeledes heder det om en anden maðr ágætr, der hed
Ørn, at hann varð missáttr við Hákon jarl Grjótgarðsson
ok fór af því til Íslands (S. 352). Men Traditionen har
ikke været sikrere, end at det i samme Skrift paa et
andet Sted heder om denne samme Mand, der var fra
Rogaland og en Frænde af Geirmund Heljarskinn, at han
udvandrede til Island fyrir ofríki Haraldar konungs (S.
139 flg.). Det er ikke let at forklare, hvorledes det kunde
gaa til, at Uvenskabet med Ladejarlen skulde drive en
fornem Mand fra Rogaland i Landflygtighed. Maaske
kan det tænkes, at der her foreligger en eller anden
Misforstaaelse.
Paa noget lignende Maade siges om Þórir þussasprengir fra Amd, at han var kommen i Uenighed med den samme Haakon jarl, ok fór af því til Íslands (S. 211). Med Ölver enn hvíti har der været et lignende Forhold, skjønt Beretningen (S. 239) er noget uklar: hann var lendr maðr –; hann varð ósáttr við Hákon jarl Grjótgarðsson, ok fór á Yrjar ok dó þar, en Þorsteinn enn hvíti, son hans, fór til Íslands. Endnu et Exempel paa en Udvandring, der skal have fundet Sted paa Grund af Uvenskab med en Jarl, forekommer S. 222 med Skagi Skoptason, en maðr ágætr á Mæri, om hvem det fortælles, at han blev ósáttr við Eystein glumru ok fór af því til Íslands.
Af en mere indviklet Art er Affæren med Öndottr Kráka og hans Slægt (S. 213 flg.). Øndottr nævnes som ríkr maðr og boede inden Kvin; han og hans Sønner kom
