er usikkert og kan være Gjenstand for flere Gjætninger. Der kan have været et Sagn om en Kong Sulke, knyttet til Sulken, og dette har saa foranlediget Sagaforfatterne til at give den Konge af Rogaland, som de har anbragt i Kampen, netop dette Navn.
Sulken (Sōlkjen) sees, efter hvad Konservator Helliesen i Stavanger velvilligst har meddelt, meget godt fra Jæderens ytre Rand, f. Ex. ved Gaardene Reve og Hodne, der ligger noget i Nord for Jæderens Rev. Endnu bedre sees dette Fjeld ude fra Havet, og det er der et bekjendt Sømærke og Med. Inde paa selve Jæderfladen tager det sig derimod ikke noget videre ud. Det er i nær Overensstemmelse med mange lignende Lokalsagn, at der af Sulken er lavet en Kong Sulke, – kun, at vi, saafremt min Formodning erkjendes for rigtig, i dette Tilfælde har et Sagn af meget høiere Ælde, end der ellers med Sikkerhed kan paavises[1].
Saa meget mere beføiet er det at lade Kong Sulke og de to andre Høvdinger udrangere af den sikre Historie. I det Sted bygges vor Viden om Slaget i Hafrsfjorden paa de gamle Skaldevers og paa de irske Annaler.
Der er endnu at nævne et velkjendt Sted i Landnámabók (S. 174), der viser, at der umiddelbart før det store Slag kom Vikinger vestenfra til Rogaland, som opererede paa egen Haand og sluttede sig til Harald Haar-
- ↑ Sote Jarls Navn er sat i Forbindelse med Sothaugen, en stor Gravhaug fra Broncealderen! Hvis dette Haugnavn kunde antages at have en høi Alder, var det muligt, at man deri havde Forklaringen til, at Sote Jarl er kommen med i Sagaerne. Men det er dog mere rimeligt, at Haugen i senere Tider har faaet sit Navn efter Sagaernes Omtale af ham. Forøvrigt er at mærke, at en Sote af Sotanes i Landnámabók omtales som Farfader af en af Haralds Modstandere i Hafrsfjorden; Íslendínga sögur, I, S. 71; 159 flg.
