som vi har seet, om,Sønnen af den Mand, som drog bort fra Erin, og som altsaa øiensynlig er kommen af Dage udenfor Irland. Men saa meget mere maa det beklages, at den gamle irske Annalforfatter ikke har anseet det nødvendigt at meddele mere af den Kundskab, han selv siger, han har havt. En irsk Beretning om Hafrsfjordslaget vilde været meget værd.
Det maa ansees som utvivlsomt, at der i 872 i Norge alene har staaet og alene har kunnet staa et eneste Søslag med saadanne store Maal. Kjøtve og Haklang bliver saaledes de samme som Godfrid og Amhlaeibh eller Gudrød og Olaf, den ene fra Dublin, den anden formodentlig fra Agder[1]. Ti det maa fastholdes, at der i de gamle Kvad alene er Tale om to Konger, der kjæmper mod Luva.
At Sagaerne mellem Deltagerne i Kampen ogsaa nævner Kong Erik af Hørdaland, Kong Sulke af Rogaland og dennes Broder Sote Jarl, er – som allerede nævnt – uden Betydning. Storm har nærmere paavist, hvorledes dette udelukkende kan tænkes indkommet gjennem senere Tildigtning. Denne Tildigtning kan være bygget over Lokalsagn, som maaske ikke engang oprindelig har havt nogen Sammenhæng med Hafrsfjordslaget. Storm formoder, at «Kong Erik er kommen med, fordi en saadan var kjendt fra Sagnet om Gyda Eriksdatter. Herom er det ikke muligt at have nogen nærmere begrundet Mening. Derimod er der sikkerlig en Sammenhæng mellem det Navn, som er tillagt Rogalandskongen Sulke og Fjeldnavnet Sulken, der forekommer indenfor Jæderen. Hvorledes denne Forbindelse er istandbragt, og hvilke Kombinationer der har bragt den ind i Sagaens Beretning,
- ↑ I Egils Saga kaldes Haklang Konge af Agder.
