Middelalderen har kunnet læse Davids Salmer i Grundsproget.
Dr. Osc. Alb. Johnsen har i sin Afhandling om »Norske geistlige Bogsamlinger i den senere Middelalder«[1] gjort opmerksom paa et Par humanistiske Verker, som findes nævnt i den omtalte Fortegnelse over Nidaros Kapitels Bibliothek, og mener, dette kan tyde paa, at Humanismen ogsaa har øvet sin Indflydelse her i Norge.
Jeg skal nu nævne nogle Fragmenter, som viser, at Humanismen — ihvertfald formelt — har øvet sterkere Indflydelse, end man endog i vore Dage vilde finde passende.
Det er Blade, hvor Linier fra Vergils Digt Bucolica (Ecl. IX, v. 23 fg.) citeres, og hvortil der saa, Ord for Ord, er føiet en religiøs Kommentar.
Fragmentet begynder med følgende Linier:
»Advena claudius vel arrius fortassis fuerat, qvi ab agris suis merim expulerat. Pergit ergo meris ut qvod non poterat facere propriis viribus saltem suis impetraret rome muneribus. Forsitan hec illis licent qvi propria licenter possident. Nos antem qvi dicimus ecce nos reliqvimus omnia et secuti sumus te cur tam anxie reqvirimus qve reliqvimus. Cur hostem perseqvimur et deum non seqvimur . . .«
(»Advena[2] har muligens været Claudius eller Arius, som havde drevet Merim bort fra sine Agre. Meris tager altsaa fat for idetmindste ved Roms Penge at opnaa det, som han ikke kunde udvirke ved egne Kræfter. Maaske er Saadant tilladt for dem, som ganske ubundet eie, hvad de har. Men vi, som sige: »Se vi have forladt alt og fulgt dig«, hvorfor skal vi saa ængstelig søge
