Et Folioark, som var nedsendt fra Trondhjems Stiftsarkiv,
er fra St. Thomas Kommentar til Aristoteles
»In libros Physicorum Aristotelis« (Lib. III, Sectio VI).
Ingen af disse Verker har man tidligere kjendt til har været læst her i Norge i Middelalderen. Jeg tviler ikke paa, at der findes Brudstykker fra flere andre kjendte theologiske Verker blandt Rigsarkivets Samlinger.
Et Blad fra Tønsberg Len har vistnok hørt til en Evangeliekommentar. Teksten indeholder en Kommentar til Kristi Fristelse. Et Par andre Blade fra samme Len indeholder en filosofisk Afhandling »De prudentia« (om Klogskab); paa andre Blade findes en theologisk Fremstilling af Menneskets Tilstand før Syndefaldet.
Hvorfra disse Blade skriver sig, kan jeg ikke for Tiden sige.
Af mere religiøs-asketisk Karakter er et Brudstykke fra samme Len. Det har hørt til en Bog, der har givet religiøse Lærdomme, fremstillet i Spørgsmaals og Svars Form.
Fragmentet er desværre afklippet paa begge Sider, men man kan dog — af og til ihvertfald — forstaa Meningen. Jeg skal anføre nogle Linier:
. . Interrogatio septima.
O judex qværo a te . . cur debeo odire mundi pu(lchritudinem?).
Respondit judex: Amice vile et . . qvasi amarum . . falsa et seducens . . Pulchritudinem (mundi) respuens (et) ejus svavitatem inferni (poenas?) non gustabit sed ascendit ad gaudium.«
»Syvende Spørgsmaal.
O Dommer, jeg spørger dig, hvorfor bør jeg hade Verdens Skjønhed ?
Dommeren svarer: Min Ven! ussel . . . og ligesom bitter . . . falsk og forførende . . . Den, som forsmaar Verdens Skjønhed og dens Sødhed, skal ikke smage Helvedes (Straffe), men stiger lige til Glæden.«
