Hopp til innhold

Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/33

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
29
MIDDELALDERSKE LATINSKE MEMBRANFRAGMENTER.


I Messebøgerne og Breviarerne findes der en hel Del Uddrag fra middelalderske Homilier og Legender. De fleste er vistnok Afskrifter efter udenlandske Originaler, men har derfor sit store Værd til Oplysning om den Kristendomsforkyndelse, som var gjængs her i Norge i Middelalderen. Det blander sig, ihvertfald efter min Mening, saa let Digtning ind, hvor Middelalderens Forhold behandles. Det kan da være godt som her at have historiske Aktstykker at holde sig til.

Blandt Homilierne kan man muligens finde Originaler til enkelte norske middelalderlige Prækener, ligesom det jo ogsaa kunde hænde, at man fandt originale latinske Prækener. Paa et Membranfragment, som tilhører Trondhjems Stiftsarkiv, indeholder Teksten et Par svenske Prækener fra noksaa sen Middelalder. En af Prækenerne er over Lignelsen om Farisæeren og Tolderen.

Paa nogle Blade, som har været om Tønsberg Lensregnskaber, findes Legender om engelske Helgener (St. Edvard, St. Alban, St. Botolf, St. Edeltrude).

Særlig Interesse har naturligvis for os Fragmenter, hvis Tekster omhandler nationale Helgener.

Jeg skal anføre nogle Linier fra et lidet Fragment, hvis Tekst har handlet om St. Olaf.

»Regnante illustrissimo rege Olavo apud Norvegiam, qvæ est prægrandis terra usqve aqvilonem locata, a meridie Danam habens, tandem ingressi sunt terram pedes evangelizantium bona. Hactenus sacrilegis ydolorum mancipati viribus et superstitiosis . . .«

(Resten bortklippet).

»Da den berømte Kong Olav regjerte i Norge, som er et meget stort Land, der ligger i det yderste Norden, og som i Syd har Danmark, kom endelig til Landet deres Fodder, der forkynder det gode Budskab. Hidtil havde man tjent de afskylige Afguder . . .«