omtaler ogsaa et Par Membraner med latinsk Tekst, som havde en særlig historisk Interesse.
Man kan tænke sig, hvad Mænd som P. A. Munch og Chr. Lange maatte føle, naar de saa disse Rester fra en gammel national Litteratur og tænkte paa, hvad her var gaaet tabt.
Lange havde Aaret iforveien omtalt Fundet i en kortere Notis i Bladet »Den Constitutionelle« (for 22de Novbr. 1846). Han skriver:
»Ved Synet af de mange herlige Alderdomslevninger, der i denne mutilerede Tilstand komme frem, maa man i Sandhed harmes over saadant Barbari, som kunde tillade Besidderne af saadanne litterære Skatte Aar efter Aar at skjære Stykker ud af dem og i Ordets egentligste Forstand at sprede dem til alle Verdens Hjørner ligesom for planmæssigt at tilintetgjøre dem.«
Paa en Maade maa vi dog endda være fornøiede over, at de gamle Bøger paa denne Maade er blevne ødelagte, for nu har vi da ihvertfald faaet nogle Blade fra de gamle Bøger; ellers havde vi vel ikke havt en eneste Bete.
Blandt de fundne Fragmenter synes forøvrig de latinske — med Undtagelse af de nævnte — ikke at have interesseret P. A. Munch noget synderlig. Han skriver: »Blandt det Forefundne er vistnok det Meste Brudstykker af latinske Bøger af asketisk Indhold og saaledes ei af nogen synderlig Interesse for os.«
Man skulde næsten tro, at disse Ord fra Munch har hvilet som et Ban over Rigsarkivets latinske Membraner, thi paa en enkelt Undtagelse nær har de siden Munchs Tid ligget der ganske ubearbeidede.
Eller kanhænde der har været noget af samme Forhold her i Norge, som Prof. Schück klager over der har været i Sverige?
