303, jfr. 307, 308 og 310; F. L. VII. 12 og 20. – Den blot partielle opfyldelse af ledingsplikten, når mand var stillet, men proviant manglede, eller omvendt, medførte efter F. L. VII. 12 tolv ørers bod. – Næktede den opnævnte høvedsmand at gjøre tjeneste, var han brødig 6 mark, og samme bod var fastsat for den, som egenmæktig anmassede sig høvedsmandens post. – Efter M. L. III. 6 og 9, hvor ledingen ganske har antaget karakteren af skat, jfr. Rb. 14 Oktbr. 1312, var den almindelige bod for ledingsfald 6 ører, men for gjentagen modvillig unddragelse 5 mark. Samme regel gjælder efter de tilsvarende artikler af Chr. IV. L.
Forsømmelse af at passe viterne og holde vakt i fejdetid var i almindelighed belakt med en bod, efter de ældre love 3 mark og efter den nyere lov 1 mark (varðviti). I grovere tilfælde steg boden til 40 mark (M. L.: 8 ørtuger og 13 mark) eller fredløshed. Ifølge Byloven var derimod straffen for vaktforsømmelse 8 ørtuger og 13 mark, og i tilfælde af uformuenhed piskning og fredløshed. For at sove på vakten satte den ældre Gulatingslov, når deraf ikke fulkte nogen skade, alene 12 ørers bod; se herom i det hele G. L. 311; F. L. V. 1; M. L. III. 4, B. L. ibid., jfr. Rb. 3 Novbr. 1318. Chr. IV. L. ibid., der i det hele er forvirret, sætter boden i almindelighed til 2 mark. – For at bringe falsk fejdebudskab sætter G. L. 312 og M. L. III. 5, Chr. IV. L. ibid., fredløshed, jfr. Heimskr. Hák. s. g. kap. 22 og 28. – Af andre pliktforsømmelser mærkes især undladelse af at holde ledingsskibet i tilbørlig stand eller af at skaffe de dertil fornødne materialier eller at præstere det påbudne arbejde, hvorfor lovenes ledingsbolk i stor detalj fastsætter større og mindre bøder efter forsømmelsens beskaffenhed, almin-
