Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/86

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

gildre (G. L. 93, jfr. F. L. XIII. 7; M. L. VII. 58, Chr. IV. L. 56), ulovlikt fiskeri i ferskvand, samt at lede vand ud af sit rette løb (G. L. 85, jfr. F. L. XIII. 9; M. L. VII. 48, Chr. IV. L. 44), ulovlig opgravning af anden mands jord (F. F. XVI. I slutn.; M. L. VI. 16, Chr. IV. L. 11) m. v. – Jord- og skovbrugets daværende lave standpunkt har vistnok også bevirket, at man ikke let har tænkt sig en blivende skadetilføjelse på fast ejendom mulig uden ved ild eller nedbrydelse af bygninger, og, i forbindelse med det udbredte jordfællesskab, bidraget til, at man på den ene side har bedømt indgreb i grundejerens ret, sålænge intet lovlikt forbud var nedlakt, temmelig mildt; men på den anden side fundet det så meget mere fornødent at værne om eiendomsretten ved at forbinde alle, selv de i sig selv mindst strafbare indgreb med en bod, hvilken på denne måde lige så meget får karakteren af et anerkjendelsestegn på ejendomsretten, som af en fyldestgjørelse for krænkelse af denne. Et ganske træffende udtryk for denne opfatning finder man i F. L. XV. 5; M. L. VII. 49, Chr. IV. L. 45, hvor grundejeren, i tilfælde af, at sildfiskere har ladet sin sild blive liggende længere end tilladt, gives valget mellem landnam og den gjenliggende sild; lignende bestemmelse indeholder G. L. 149, jfr. M. L. VII. 64, Chr. IV. L. 61, for det tilfælde, at man førte funden hval op på anden mands strand. Hvis sildfiskerne under fisket gjør anden skade på grunden, indtræder plikten at bøde landnam først, hvis disse vægrer sig for at erstatte skaden efter 6 mænds skjøn; hvis derimod fiskerne opbrænder gjerder eller andet bohave, skal de bøde landnam, selv om de er villige til at give erstatning.

Var jorden lovfæstet, eller lovlikt forbud nedlakt mod