end tilladt, foreskriver VII. 39 en marks bod til ejeren „hvis denne gjør påstand derpå“; hvorimod. VIII. 27, B. L. 20, såvel herfor som for at tage den lånte ting fra låntageren før den aftalte tid, sætter 2 øres bod. For anden ulovlig benyttelse af anden mands ting siger VII. 39, at der skal bødes til ejermanden, og efter omstændighederne tillige til kongen, efter 6 mænds dom, hvorved skal tages i betraktning, såvel hvilket behov der har foranlediget benyttelsen, som beskaffenheden af den fornærmelse eller den skade, ejeren derved er tilføjet, samt ejerens stilling i samfundet. Derhos skulde brugeren give erstatning og stod i ethvert tilfælde til ubetinget ansvar for tingen. – For ulovlig at tage færgen ved et offentlikt færgested sætter M. L. VII. 47 en bod af 1 mark til deling mellem kongen og færgemanden.
Chr. IV. L. har ganske fulkt landsloven; boden for ejeren, der tager den lånte ting fra låntageren før den aftalte tid, er her sat til 1 mark, og for låntageren, som beholder den lånte ting længere end aftalt, på det ene sted til 1 mark og på det andet sted til mark.
Med hensyn til fast gods gjorde de gamle love ingen væsenlig forskjel mellem beskadigelse og ulovlig benyttelse, uden forsåvidt bygninger o. dl. angik, hvis ødelæggelse eller beskadigelse med eller uden ild ovenfor er omhandlet, ligesom F. L. XV. 13 også henfører den i rent skadegjørende hensikt foretagne nedslåen af anden mands ager til spellvirki (fuldrets-skade). Ellers medførte enhver skadetilføjelse på anden mands grund, såvelsom ulovlig brug af grunden eller tilegnelse af jordens frembringelser, regelmæssig en efter ejerens stand afpasset
