Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/78

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

og for hver af deltagerne rmark til hver, samt fuld erstatning for skaden. – Ødelæggelse af åle- og ørredgårde bødedes med 4 mark til kongen og 4 mark til ejeren foruden erstatning for skaden. – For at rive andres sildevad istykker eller forsætlig at forstyrre notkast sætter M. L. VII. 51 en bod af 1 mark til kongen samt erstatning og fuld ret til den fornærmede; for mindre beskadigelser såvelsom forstyrrelse af garnfiske skulde derimod ikke bødes til kongen, men kun erlægges fuld erstatning og avindsbod til den forurettede. At borttage eller ødelægge anden mands årer, tiljer, øsekar eller andet redskab under sildfisket belægges i M. L. VII. 50 ligeledes med avindsbod og fuld erstatning; men skede det i ejerens nærværelse, matte gjerningsmanden, foruden erstatning, bøde fuld ret til ejeren og mark sølv (ransbod) til kongen. – At borttage eller nedhugge andenmands lovlige gildre bødedes efter M. L. VII. 58 med mark til kongen samt avindsbod og fuld erstatning til ejeren; men at tage det fangne dyr af gildret betraktedes som tyveri og medførte 1 marks bod til kongen og tvigjæld til gildrets ejer. – Samtlige disse bødebestemmelser synes at være nye i denne lov.

Efter M. L. VII. 28 var mordbrand, hvortil loven henfører forsætlig ildspåsættelse på hus, lade, sæter, saltkogerhus eller skib, ligesom tidligere, ubødesag, d. e. medførte livsstraf; af gjerningsmandens gods skulde udredes dobbelt erstatning og fuld ret til den skadelidende (nogle håndskrifter tilføjer endvidere 6 ører i avindsbod; men dette er åbenbar uriktikt), og resten tilfalde kongen. – Anstifteren skulde udrede enkelt erstatning til den skadelidende, uden at der tales om nogen bod til kongen for hans vedkommende; men den har vistnok været be-