G. L. 40, der sætter en bod af 3 mark til kongen for salg af falske varer (þat er fár sé í), men tillige antyder, at anden svig i handel alene medfører erstatningsansvar. – Det tilsvarende M. L. VIII. 10 sætter endog 8 ørtuger og 13 marks bod for salg af falske varer; med mindre sælgeren selv var bleven bedragen med tingen, i hvilket tilfælde boden var 5 mark, hvis han vidende solkte den til andre. – Underslåen og forvendelse af betroet gods betraktedes, som foran bemærket, som tyveri. – Mærkes må endelig M. L. VIII. 29, der sætter en bod af 1 mark for at benytte ujusteret mål eller vækt, såvelsom for uberettiget at forfærdige mål- eller væktredskaber.
IV. Angående ødelæggelse og beskadigelse af andres løse eller faste gods med eller uden ild indeholder vore gamle love en stor mængde bestemmelser af tildels meget speciel natur. Det sees, at man har tillakt forsætlig, hemmelig beskadigelse af anden mands løsøre, navnlig af hans husdyr, en særlig fornærmelig karakter; medens gjerningen intet strafansvar medførte, når forøveren strax tilstod den og erlagde fuld erstatning. Efter regelen synes de betydeligere beskadigelser på gods (spellvirki), som gjerningsmanden ikke vedgik, ligesåvel som fornærmelser på person, oprindelig at have været anseede som fredløshedssag, hvilket imidlertid, således som ovenfor om ærekrænkelser forklaret, i den virkelige brug er gået over til fuldrets bod til den fornærmede og bod til
