lyrittered.[1] – Men, – foruden, at allerede adgangen til at aflægge befrielsesed, – hvilken i ethvert tilfælde, hvor ikke tyven var greben i gjerningen eller, ved at modsætte sig ransagning, havde vendt en uafbevislig formodning imod sig, stod den siktede åben, – i og for sig medførte en begunstigelse, om ikke i andet, ved den adgang, som den til edens aflæggelse indrymmede frist af 10 uger måtte give den skyldige til at redde sig ved flukten, – så kan det vistnok antages som ganske sikkert, at den „fredløshed “, som indtrådte som følge af en falden lyrittered, i virkeligheden alene betyder bøder. Og dette må således også antages at gjælde i ethvert tilfælde, hvor nogen var siktet for et tyveri, som ikke strax var blevet efterlyst, såvelsom hvor siktelsen alene gjaldt hæleri, se G. L. 257 og 258, der om begge disse tilfælde siger, at lyrittereden falder til útlegð; jfr. også G. L. 314, hvorefter kjøb af røvet gods, der ligeledes skulde næktes med lyrittered, alene medførte en bod af 3 mark til kongen. – Riktigheden heraf bestyrkes såvel ved de overensstemmende udtryk om forskjellige undtagne tyverier, som især ved de tilsvarende bestemmelser i den nyere lov: Medens benæktelseseden i alle tyvssager efter denne lov er settered, er den almindelige tyvsstraf indskrænket til det tilfælde, at tyven er greben med kosterne ihænde; hvorimod det udtrykkelig siges såvel om hæleri, som hvor besidderens hjemmel brister, eller hvor nogen beskyldes for et ikke efterlyst tyveri, uden at kunne fra-
- ↑ F. L. XV. 16. Ef maðr hittir föt sin í hlöðu eða i hjálmi eða viðkesti, þar er útan má í stinga, þá er lyrittar-eiðr; en ef undir hlaði annattveggja í hjálmi eða undir viðkesti, þar er eigi má hendi í fara, þá skal sá vera þjófr, er hlað þat hlóð, hvárt sem þat var þræll eða búandi.
