gjorde adskillige Fanger. En Landsmand Major Blücher, der var ansat ved den danske Livvagt og ligeledes havde taget russisk Tjeneste, stod ved denne Leilighed under Numsens Commando og skal have aflagt glimrende Prøver paa sin Tapperhed. Han var den første, som iverksatte Overgangen over Floden og, modtagen af fiendtlige Kugler, besteg Batteriet. Det blev ogsaa ham, der afsendtes til Catharina for at melde om Udfaldet. Keiserinden belønnede de to Danske ved at gjøre dem til Riddere. Numsen fik en Gave af fem tusinde Rubler og Blücher en Gulddaase fuld af Ducater. Ogsaa en Broder af Numsen synes tidligere at have tjent i Rusland under Catharina.[1] General Numsen selv vendte siden hjem til Danmark, hvor han døde 1802 som Generallieutenant og Kammerherre.[2]
Af yngre Deltagere i den samme Feide, der senere opnaaede høiere Stillinger, kunne nævnes to, Sundt og Arntzen.
Christian Ulrik Sundt var født i Rendsborg 31te Marts 1766, men tilhørte en norsk Officiersfamilie.[3] Bedstefaderen, Michael Sundt, var bleven adlet 1733 og havde været Generallieutenant og Chef for Artilleriet i Norge. Faderen, Oberst C. U. Sundt, var Chef for Vesterlehnske Infanteriregiment. Den unge Sundt tilbragte de første Barneaar i sin Æts Hjemland, men kom saa i det danske Landkadetakademi og gjensaa neppe senere Norge. Generalmajor Numsen kaldes hans „Onkel“, og da denne Frænde i 1788 atter reiste til Rusland, fulgte Sundt med ham. Sit
