Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/480

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

dennes Ledsagere promoveret til Dr. juris i Oxford.[1] Allerede før havde han været i russisk Tjeneste som Oberst. Han døde 1809 som dansk Generallieutenant og Ridder at Elephanten.[2]

Den nu mest kjendte af disse Deltagere i Catharinas første Tyrkekrig er Seneca Otto Falkenskiold. Om han har været den betydeligste Militær blandt sine Kammerater, skal her lades uafgjort. Det er i ethvert Tilfælde den usædvanlige og tildels haarde Skjebne, han senere har fristet og selv fortalt Efterverdenen, der fornemmelig har bevaret hans Navn. Falkenskiold, Søn af en dansk Oberst, var født i Slagelse 1738, havde allerede i Syvaarskrigen staaet i udenlandsk (fransk) Tjeneste og siden tjent i et i Bergen og Throndhjem stationeret dansk Regiment, det Delmenhorstske. I russisk Tjeneste havde han tjent sig op til Oberst med Brigaders Rang og i Lighed med en stor Del andre Krigere faaet St. Georgs-Ordenen. Navnlig skal han have hendraget Opmærksomheden paa sig den 7de Juli 1770, da Russerne under Grev Romanzoffs Anførsel stormede den tyrkiske Leir ved Largefloden, og det heder, at han her under Udraabet „Leve Catharina!“ var den første, der besteg de fiendtlige Forskandsninger.[3] Efter Hjemkomsten blev han 1771 Oberst ved Livregimentet og anvendt i en diplomatisk Sendelse til Rusland. Hans nøie Forbindelse med Struensee, for hvilken han ved dennes Fald kom til at lide, er noksom bekjendt. Han kom nu paa Munkholmen, hvorfra han

  1. Kong Christian den Syvendes udenlandske Reise i Aaret 1768, en Dagbog udgivet af C. Olsen, Randers 1837, S. 40.
  2. Manthey om Danebrogsriddere, S. 6–7.
  3. Orion, Historisk-geographisk Maanedsskrift, udg. af T. Becker, IV, Kbhvn. 1841, S. 299.