Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/479

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

denen.[1] Daværende Major Moltke er den samme, som siden var commanderende General i dansk Tjeneste.[2] Schmettau er den vel kjendte Rigsgreve Carl Jacob Waldemar Schmettow (Søn af den endnu mere bekjendte Grev Woldemar Hermann Schmettau, der fra 1764 til 1767 var commanderende General i Norge). Schmettow (saaledes skrev han i sine senere Aar sit Navn) havde allerede kjæmpet i Syvaarskrigen i preussisk Tjeneste, men blev ikke gammel i den russiske, fra hvilken han 1770 afskedigedes som Oberst; en Krigskammerat lykønsker ham med, at han med „helt Skind var kommen fra Steppen“. Fra 1776 var han ansat i Throndhjem, blev nogle Dage før Rigernes Adskillelse i 1814 Øverstbefalende nordenfjelds, spillede derefter en fremtrædende Rolle i Christian Frederiks Tjeneste og afskedigedes saa uden Aarsag af den nye Regjering. Han døde 1821 paa sin Gaard Rotvold ved Throndhjem.[3] Oberstlieutenant Ernst Frederich v. Düring var af Fødsel Hannoveraner, traadte i Christian VII’s Tjeneste som dennes Ledsager paa Udenlandsreiser og blev tilligemed Kongen og

  1. H. P. Selmer, Nekrologiske Samlinger. Kbhvn. 1849, I, S. 86. J . D. T. Manthey, Nekrologer over Danebrogsriddere 1809–1817, S. 41.
  2. Oberst Nicolai Tidemands Optegnelser om sit Liv og sin Samtid, udg. af C. J. Anker, Chra. 1881, S. 71.
  3. Det Kgl. norske Videnskabs-Selskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede, V, S. 61 flg. En Hovedkilde til Schmettows og navnlig til hans som Forfatter bekjendte Broder Woldemar Frederich S.’s Biographi er imidlertid ved den der givne Skizze af General Schmettows Liv bleven ubenyttet. Dette er Broderens interessante Brevvexling med Historikeren Prof. August Ludvig v. Schlöszer, der findes i: A. L. v. Schlöszers öffentliches und Privatleben von dessen ältesten Sohne Christian v. Schlöszer, II, Lpz. 1828, S. 93–190. Man vil her finde Oplysninger om det norsk-danske Felttog i 1788, hvori den norske Schmettow deltog, o. s. v.