Skrivelse af 6te Februar 1769 til at indtræde i de russiske Regimenter med sin danske Rang; de skulde under den paagaaende Tyrkekrig fremdeles nyde sin danske Gage. Det gjorte Forlangende opfyldtes, og medens preussiske Officierer kun modtoges som Volontairer, stilledes de dansk-norske ganske paa samme Fod som de russiske. Alene i 1769 gik Antallet af disse Landsmænd høit op. Som Exempler angives Officiererne Capitaine Stricker, Generaladjutant Gähler, Majorerne Brüggemann, Moltke og Blücher, Capitainerne Morgenstjerne, Lepel og Conradi, Oberstlieutenant Düring, Lieutenant Düring, Capitain Kaltenborn, Ræder, Lieutenanterne Heiliger og Rohwehler, Preutz, Capitainerne Progrell, Falkenskiold, Schmettau, Adler, d’Angeli. Deres Forhold i Krigen var fortræffeligt, og gjentagne Gange modtog den danske Gesandt Scheel Bevidnelse herom fra den russiske Krigsminister Czernicheff.[1] I de følgende Aar have uden Tvivl adskillige andre fulgt Exemplet, men ikke alle fik Lov til at følge sin Lyst.[2]
De ovennævnte, kun ved Familienavn betegnede Personer er det ikke altid let nærmere at bestemme. Den daværende Capitain (Caspar Vilhelm Munthe af) Morgenstjerne (et Sødskendebarn af den i Norge bekjendte Cancelliraad og tilsidst Sorenskriver B. H. v. M. af Morgenstjerne) døde 1811 som Kammerherre og Stiftamtmand i Danmark; han havde i Rusland faaet St. Georgs-Or-
- ↑ Correspondance ministerielle du comte Bernstorff, II, p. 368–369, og Flensborgs Danske Mercurius, Marts 1769, S. 117.
- ↑ Som et Exempel herpaa kan nævnes Nordmanden Emanuel Blom (Amtmand G. P. Bloms Farbroder, f. i Holmsbo 1747, † 1826 som entlediget Stiftamtmand i Viborg), der i 1771 som Capitain kom fra Throndhjem til Kjøbenhavn for at søge Tilladelse til at gaa i russisk Tjeneste, men maatte vende tilbage til Throndhjem. F. Thaarup, Fædrel. Nekrolog, S. 437.
