Tønder (født 1737) kom ligeledes 1776 atter i fast Tjeneste, blev 1809 Contreadmiral og drog efter Statsforandringen 1814 til Norge, hvor han rimeligvis hørte hjemme. Peter Jacob Fasting (f. 1738), sandsynligvis ogsaa en Nordmand, vendte allerede 1771 hjem; han døde 1799 som Contreadmiral. Johannes Akeleye, født i Norge 1739, Søn af Lodscommandant søndenfjelds Jens Wærner Akeleie og Broder til den som Fru Løvenskiold og tilsidst Fru Manderfeldt bekjendte Dame, kom tilbage i dansk Tjeneste 1778, og døde Aaret efter. Nicolai Ployart, f. i Kjøbenhavn 1741, hvor Faderen var Contreadmiral, skal som Capitainlieutenant „af Kongen være udseet“ til at gaa i russisk Tjeneste, af hvilken han efter fire Aars Tjeneste udtraadte som Capitain af første Grad 1774; han døde som dansk Geheimeconferentsraad 1821. Jens Christian Nissen (født 1742) var ved Udtrædelsen Capitainlieutenant; han er ikke senere indtraadt i dansk Tjeneste.[1] Disse biographiske Oplysninger tyde paa, at det gjennemgaaende maa have været dygtige Mænd, der her gik i russisk Sold, og det er derfor vist beføiet, naar det om dem heder, at „de alle skulle have tjent med stor Udmærkelse“.[2]
Allerede i Begyndelsen af 1769, Aaret førend Sømændene droge afsted, begyndte danske og norske Landofficierer at søge Tilladelse til at gaa til Rusland. Bernstorff anbefalede dem til den russiske Udenrigsminister Panin i en
- ↑ Disse Data ere for en stor Del hentede fra Officierslisten i Gardes Efterretninger om Sømagten, B. 4. Om Chr. Ployart se særskilt Frederik Thaarups Fædrelandsk Nekrolog, Kbhvn. 1835–1844, S. 47–49.
- ↑ P. Vedel, Bernstorffs Ministerium, S. 343.
corationer som Riddere af l’ordre du vrai merite militaire de France. Flensborgs Mercurius for Januar 1770, S. 23.
