rik og Nicolai Peter Zeuthen, begge Studenter fra Roskilde Skole, vare russiske Officierer. Idetmindste den første, der blev Capitain, var oprindelig kommen til Rusland som Hovmester.[1] Da Jacob Langebek i 1754 gjorde et Besøg i Petersburg, fandt han i sin Dagbog ikke Anledning til at omtale mere end en eneste militær Landsmand, en Fænrik, medens han nævner tre danske, i den russiske Hovedstad bosatte Kjøbmænd, Lindholm, Magnussen i Milliongaden og Admiral Bredals Svigersøn Lindeman.[2]
Flere Grunde virkede ogsaa til at standse Bevægelsen til Rusland. Først var der Tider, som under Peter II og Elisabeth, da Fremmede overhoved ikke vare velseede, men ligefrem forhadte, dernæst var Forholdet mellem Danmark og Rusland stundom kjøligt, stundom ligefrem uvenligt. Det slesvigske Spørgsmaal stod fremdeles uløst, og om end Hertug Carl Frederik († 1739) aldrig og hans Søn Carl Peter Ulrik først efter sin Moster Elisabeths Thronbestige1se fik nogen Udsigt til Magten i Rusland,[3] var det dog neppe vel seet, at danske og norske Undersaatter toge russisk Tjeneste. Denne var heller ikke i og for sig saa fristende, thi Lønningerne vare ikke høie. Allerede i 1715 bemærker Weber udtrykkelig, at Officiererne have
- ↑ C. Giessing, Ny Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, B. II, 2, S. 194.
- ↑ Langebekiana ved R. Nyerup, Kbhvn. 1794, S. 238 flg. Fænrikens Navn og Fødested er forsætlig udeladt, og det anføres kun, at han „har Venner i Pinneberg“. Rimeligvis har det været en ulykkelig Mand af god Familie.
- ↑ Efter Carl Frederiks Død (1739) sendtes en overordentlig Gesandt fra Kiel til Petersburg for at melde Dødsfaldet og undersøge, hvorledes den unge Hertugs Sager stode. Denne Gesandt, der just ikke kunde hjembringe nogen trøstig Efterretning, var den tidligere omtalte yngre Bredal, Viceadmiralens Søn. F. Krogh, Historiske Minder, Kbhvn. 1882, S. 67.
