Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/463

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

levede i Keiserinde Elisabeths Regjeringstid.[1] En tredie Broder, Christian Wilster, der i dansk Tjeneste skal have været Sølieutenant, blev i Rusland „Ingenieurcapitain“.[2]

V.

Under den store nordiske Krig havde – efter Datidens Opfatning – Danmark og Norge fælles Interesser med Rusland, og Frederik IV stod i mange Aar i et ligefremt Forbund med denne Magt. Der kunde altsaa dengang saa langtfra gjøre sig patriotiske Betænkeligheder gjældende hos danske og norske Mænd, naar Talen var om at gaa i russisk Sold, at de meget mere kunde betragte en saadan Tjeneste som priselig og gavnlig, især da det jo fordetmeste gjaldt at komme „Arvefienden“ Sverige tillivs.

Længe kunde det dog ei vare, inden det idetmindste til visse Tider maatte gaa op for dem, der bleve noget mere bekjendte med de virkelige Forhold, at Danmarks Venskab med Rusland nok tilsidst kunde blive betænkeligt nok. Dette viste sig som bekjendt allerede under Czarens bekjendte Besøg i Danmark 1716.[3] Under saadanne Omstændigheder var det naturligt, at den danske Regjering mere end sædvanligt maatte mindes, at ikke faa af Kongens fødte Undersaatter befandt sig i russisk Tjeneste. Den oftere omtalte Gesandt Westphalen, der ledsagede. Peter til Danmark og derfra videre omkring paa Czarens

  1. P. v. Havens nye og forbedrede Efterretninger, I, S. 417.
  2. De tidligere omtalte Optegnelser om den Wilsterske Familie. (Mig meddelte af Fuldm. Huitfeldt-Kaas).
  3. Disse Forhold ere nu udtømmende behandlede af E. Holm, Studier til den store nordiske Krigs Historie, I, i Dansk hist. Tidsskr., 5 R., III.