garchisk Forfatning i Rusland, der blev gjort, da Thronen var ledig efter Peter den II og Anna Iwanowna kaldtes til at bestige den. Skjønt Sivers rimeligvis ikke har havt noget med det Hele at gjøre, lykkedes det dog at faa ham forvist til sit finske Gods, hvor han maatte tilbringe otte Aar, som det fortælles „i Nød og Elendighed“. Naar man har ment, at han døde i denne Forvisning, da er dog dette urigtigt. Det lykkedes ham nemlig at blive benaadet og gjenindsat i sit Embede og Værdighed, men han overlevede ikke længe sin Opreisning, da et Slagtilfælde berøvede ham Livet i Petersburg 10de Mai 1740. Hans Familie nød siden store Naadesbevisninger af Keiserinde Elisabeth.
Sivers har i Rusland fortsat Cruys’s Verk og indtager ved hans Side en Hædersplads mellem Grundlæggerne af dets Flaade. Han synes, som vi have seet, i det mindste til en Tid, ikke at have staaet i venskabeligt Forhold til sin norskfødte Forgjænger og Collega. Men Sivers havde det tilfælles med denne, at ogsaa han bestandig bevarede et trofast sindelag mod den danske Stat og dennes Undersaatter, hvem han, uagtet født udenfor dens Grændser, behandlede med en Landsmands Godhed og Velvilje.[1]
Nogle samtidige danske Søofficierer af Navnet Sivers have rimeligvis været Brødre af Admiralen.
Navnet Wessel, der gjennem Peder Tordenskjold har en saa god Klang i vor egen Søkrigshistorie, er ogsaa
- ↑ Rasmus Ærebo, hvis Autobiographi allerede før er citeret, fortæller, idet han omtaler sin sidste Reise til Rusland 1713 og sin og sit Følges Ankomst til Cronstadt under uheldige Omstændigheder (l. c. S. 158): „Commandeur Sivertsen, en god dansk Mand, lod vore Folk og Jolle afhente og det af Vand, Sult og Tørst forkomne Mandskab bringe i Hus, lod Folket faa Forfriskning og Jollen med Alting forsee“ o. s. v.
