i Stade, dengang Hovedstaden for de svenske Besiddelser Bremen og Verden. Det er altsaa urigtigt, naar man stundom hører ham kaldt en født Kjøbenhavner, men han kom dog meget tidlig til Danmarks Hovedstad, idet Faderen tog Tjeneste som dansk capitain, og han betragtede sig selv i den følgende Del af sit Liv altid som dansk Mand, hvorpaa vi senere skulle høre Beviser. Den unge Sivers var først bestemt til Studeringer, men forlod snart den Bane og begyndte, fjorten Aar gammel, sin Orlogstjeneste under dansk Flag. Fire Aar senere tog han midlertidig Tjeneste i Frankrige under den Krig, der var bleven en Følge af William III’s Thronbestigelse i England, og vendte først hjem efter at have deltaget i flere Søslag, bl. a. i det bekjendte Hovedslag ved la Hogue. Vendepunktet i hans Liv indtraf i Aaret 1704, da han (siden 17de Marts 1703 dansk Underlieutenant) den 30te Mai afsluttede en Contract med den russiske Gesandt i Kjøbenhavn om at træde i Czarens Tjeneste.[1] Contracten, der endnu er til, er ikke uden Interesse. Der loves ham Gage og Pension, god Behandling, Udløsning i Tilfælde af Fangenskab, fri Reise o. s. v. Forøvrigt fortælles, at der mellem Sivers og hans nye Herre bestod en hemmelig Overenskomst, der gik ud paa to Ting, som ere høist characteristiske: han forbeholdt sig, at han under ingen Omstændighed maatte blive legemlig revset eller mishandlet, og at han ombord paa sit Skib vilde være
- ↑ Det er en besynderlig Feil hos Eckardt, naar han lader Peter Czar ved et Besøg i Kjøbenhavn personlig lære Sivers at kjende og tilbyde ham en Stilling i sin Marine. Cfr. E. Holm, Studier til den store nordiske Krigs Historie (i Dansk hist. Tidsskrift, 5. R. III). Datoerne for Sivers’s Ansættelse og Udtrædelse af sin danske Lieutenantstilling sees hos Garde, Efterr. S. 4, 63.
