Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

mærkelikt vidnesbyrd om, hvilken vækt man på den ene side tillagde den påklagede gjernings objektive resultat, og på den anden side gjerningens personlig fornærmende karakter, afgiver G. L. 205: at, når nogen kaster efter en, men rammer en anden (gassa-glœpr d. e. en klodset mands forseelse), skulde han alene bøde 6 ører (= þokka-bót) til den rammede, medens ingen bod er fastsat til den, hvem angj. havde villet ramme. At kaste på en anden i spøg medførte naturligvis intet ansvar; ligesålidt skade, som nogen fik i brydekamp, hvori han frivillig havde indladt sig, G. L. 216.

Om uaktsom legemsbeskadigelse taler de ældste love iøvrikt kun, forsåvidt skaden var tilføjet af nogens husdyr, e. L. 147 og 105.; F. L. v. 16 og 17; B. R. 138 og 139, hvorefter ejeren er pliktig til at overlevere dyret til den skadelidte, eller selv bøde for skaden. Det samme gjaldt om legemsfornærmelser, forøvede af anden mands træl, G. L. 204; F. L. V. 31,[1] idet forudsætningen er, at trællen vil blive aflivet, hvis ikke herren forliger sagen med den fornærmede. – Sandsynligvis har uaktsom skadetilføjelse på legeme udenfor disse tilfælde ikke medført nogen bod, men alene erstatning for lægeløn og kosthold. At der skulde været forholdt efter analogien af uaktsomt drab, er, efter dettes særegne natur, mindre antagelikt.

  1. G. L. 204: Ef þræll lýstr mann frjálsan, þá skal dróttinn hans sættast við hinn, er lostinn er, ellar geri han útlagan; ekki á konungr á því. – F. L. V. 31: Ef þræll vekr frjálsum manni blóð, eða lýstr heiptugri hendi, þá er hann útlagr ok úheilagr ok úbótamaðr ok komi aldrigi í land aptr. En þræll skal eigi meira fyrirgera en sér nöktum. En ef dróttinn hans kveðr nei við, þá skal hann festa lyrittar-eið fyrir þrælinn ok sjálfr sverja. En ef eiðr fellst, fari þræll útlagr, nema hinn sári vili bœtr taka af drottni þrællsins. Jfr. 1ste R. 4de B. S. 371.