at de russiske Bergverker for en stor Del ere bragte paa Fode ved svenske Mænd.
De Danske og Nordmændene have taget en betydelig Del i Ruslands Udvikling som Orlogsmænd. I denne Henseende kan det vistnok med temmelig Vished antages, at Nordmændene have afgivet det større Antal. Dette synes ogsaa at fremgaa af en meget sagkyndig Mands Beretning af 1715, i hvilken det fortælles, at de fleste russiske Søofficierer ved den Tid vare „Hollændere, Nordmænd og Danske“.[1] Have Nordmændene endog som Officierer været saa talrige, at de, hvad dengang var en Sjeldenhed, kunde fortjene at nævnes foran de danske, er det saa meget rimeligere, at de som simple Matroser i endnu høiere Grad have havt den numeriske Overvegt. Af begge de dengang forenede Nationer have, som vi skulle se, enkelte i den russiske Søtjeneste hævet sig til de høieste Stillinger. Talrige danske og norske Officierer have ogsaa tjent i den russiske Hær. Af og til støder man ogsaa paa Landsmænd, der have søgt til Rusland for at gjøre sig sin videnskabelige Dannelse indbringende, fornemmelig vistnok som Informatorer,[2] ligesom ogsaa nordiske Hand -
- ↑ „Die meisten Seeofficiers des Zaren sind Holländer, Norweger und Dänen“. Zeitgenössische Berichte, II, S. 51.
- ↑ Mellem Informatorer og Hovmestre for russiske Adelsmænd har, om end udenfor Rusland, ogsaa Holberg en Plads, Dansk hist. Tidsskrift, 3. R., I, S. 96.
der siden Slaget ved Narwa havde været fangne i Sverige, „haben den Suedischen Staat studiret und geben daher dem Zaren zu den collegiis die Anleitung“. Adskillige fangne Svenske, som dertil egnede sig, overtaltes ogsaa til at indtræde i de collegiale og andre civile Embedsverk og forbleve vistnok i disse Stillinger ogsaa efter Freden i Nystad. Cfr. Brückner, Peter der Grosse, S. 502 Webers Das veränderte Russland, I, S. 362, og J. Eckardt, Jungrussisch und Altlivländisch, S. 317.
