Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/414

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Orlogs. Ikke desto mindre blev den svenske Indflydelse paa Ruslands Udvikling betydelig og mærkbar. Allerede Sveriges og Finlands geografiske Nærhed maatte fremkalde hyppige Indvandringer til Ruslands Hovedstad, skjønt vistnok hovedsagelig af Folk af ringe Stand og Dannelse. Peter v. Haven antager (omtrent 1743), at næst efter Tydskerne i St. Petersburg vare af Fremmede Finnerne de talrigste og næst efter dem igjen Svenskerne.[1] Efter den samme Forfatters Vidnesbyrd var det svenske Navn trods alle Krige høit agtet og æret i Rusland: man talte om „Tyrkernes Troskab, de Franskes Vittighed og de Svenskes Tapperhed“, og „det syntes ret, ligesom Russerne havde stor Kjærlighed til dem“.[2] Megen Interesse fortjener den civiliserende Indflydelse, som de talrige svenske Officierer og Soldater have udøvet i Rusland under sit lange og sørgelige Fangenskab i den store nordiske Krig.[3] Endnu mærkeligere tør det dog være, at Peter Czar tog de svenske Regjeringskollegier og overhoved adskillige svenske Indretninger til sit Mønster under sin Organisation af Ruslands Styrelse.[4] Det er ogsaa bekjendt,

  1. Nye Efterretninger om det Russiske Rige, I, S. 28–29.
  2. Reise udi Rusland, S. 323–324.
  3. Om Svenska Krigarne efter Pultava-Slaget, Anteckningar af A. F. i Historiskt Bibliotek, utgifvet af Carl Silfverstolpe, 1877, S. 403 flg. Senere ere ret interessante Træk herom meddelte i zeitgenössische Berichte zur Geschichte Russlands, hg. v. Ernst Herrmann, II, (Lpz. 1880), S. 70–72.
  4. Den hannoveranske Gesandt Friedrich Christian Weber (hvis noksom bekjendte Verk „Das veränderte Russland“, anonymt udgivet i tre Bind 1738–1740, er en Hovedkilde til Ruslands Historie i det attende Aarhundredes første Del) skriver fra Petersburg den 3die Januar 1718: „Se Zar. Maj. haben nunmehro fest entschlossen neue besondere collegia nach dem schwedischen Fuss aufzurichten“. Zeitgenössische Berichte zur Geschichte Russlands, hg. von Ernst Hermann, II, S. 106; S. 56 oplyses, at General Weide og andre russiske Officierer,