ning. Nu maatte noget gjøres. Baron F. Kragh skrev (Bragnæs 16de Mai 1716), at han havde samraadet om de 2 Breve med Generallieutenant Lützow, der deler hans Tanke, at Provsten „burde tages ved Hovedet og indtil videre Examen paa Fredrikstad Festning settes“. Samme Dag, dette Brev blev skrevet, rapporterede Grev Sponneck til Kongen; at Generallieutenant Lützow stod med 6 Batailloner V. for Glommen ved Sannesund og Generalmajor Cicignon med 5 Batailloner og hele Kavalleriet (600 Heste) ved Borge for at holde Fienden borte fra Fredriksstad. 15de Mai var imidlertid Fienden rykket frem til „Schøber Heyde“ [Skjeberg?] og havde slaaet Bro over Svinesund, hvor en stor Del af hans Arme stod. Cicignon maatte derfor hver Dag være færdig til at drage sig ind under Fredriksstads Kanoner. Dette, tilføier Generalen, viser, at Fienden maa have gode Efterretninger om os, og det er intet Under, naar selve Geistligheden er suspekt. Generalen sigter hermed til Provst Rasch, men antager det dog bedst at gaa Lovens Vei med Manden. Efter statholderens ordre blev Provst Rasch nu arresteret, og det skede ikke paa nogen lempelig Maade. Søndagen 24de Mai under – eller maaske efter – Gudstjenesten troppede Dragoner ind i Kirken, greb Provsten og førte ham i hans geistlige Dragt afsted til Fredriksstad, hvor han 2 Dage efter blev „indkastet“ i Corps de garde. Her var han „som den aller groveste Misdædere indespærret uden enten at have Frihed til at skrive eller tale med noget Mennische“. Daglig saa han syge og saarede Fanger dø omkring sig og „for at frelse hans Sjæl fra Døden“ fik han Tilladelse til at bo i Byen mod Kaution. Imidlertid havde han siddet i Fængslet fra 26de Mai til 28de August. Stillingen maa i denne Tid være bleven
